“Årets jazzplakat er tonedøv”

“For ikke så mange årtier siden fandt mange højt respekterede afro-amerikanske jazzmusikere et helle i Danmark, langt væk fra den systemiske racisme.”

Sådan skriver Denise Thigpen, der arbejder med pr og music management, på Facebook i en kritik af årets plakat fra Copenhagen Jazz Festival. Hendes far var den amerikanske jazztrommeslager Ed Thigpen, der flyttede til Danmark i 1972 og boede her frem til sin død i 2010.

Ed Thigpen spillede bl.a. sammen med Oscar Peterson på “Hymn To Freedom”, et af de største jazzhits gennem tiderne, som ifølge datteren var en “håbefuld erklæring om, at der ville komme en dag, hvor man viser alle en fundamental respekt”. 

Den respekt mangler imidlertid i Copenhagen Jazz Festivals valg af plakat, mener Denise Thigpen, der er “trist over niveauet af ignorance” fra jazzfestivalens side.

“Jeg ved, at der ikke har været ond vilje fra festivalen eller kunstnerens side. Begge parter burde dog have tænkt mere over konteksten. Det virker slet og ret tonedøvt.”

Plakaten er et maleri udført af den 30-årige billedkunstner Jack Kabangu, som er født i Zambia og opvokset i landets hovedstad Lusaka og i Holstebro. 

I et opslag på Facebook skriver Copenhagen Jazz Festival, at Jack Kabangu “formår at forene samtidskunst med sin afrikanske arv, hvor figurative elementer møder resonante farver og abstrakte former.” 

Men Denise Thigpen mener ikke, at kunstværket er egnet til promovering af en international jazzfestival:

“Kampen for borgerrettigheder og afro-amerikaneres kamp mod undertrykkelse er dna’en i soul, gospel og jazz. Et fact man ikke kan ignorere. Undertrykkelsen blev bl.a. opretholdt ved at skabe narrativer om farvede som værende “de andre”. Det er derfor betragtet som et absolut “NO GO” at afbillede farvede mennesker på en måde, så de ikke ser menneskelige ud. Den slags billeder har været en del af den racemæssige propaganda,” skriver Denise Thigpen.

Her små to døgn efter Denise Thigpens opslag er det blevet delt 48 gange og har fået mange sympatitilkendegivelser. Hun støttes bl.a. af sin barndomsven, fotografen Jamil Gulmann Shihab, som er søn af en dansk mor og den amerikanske saxofonist og fløjtespiller Sahib Shihab, der rejste fra USA i 1960erne og boede store dele af sit liv i Sverige og Danmark. 

Hun støttes også af sangerinden Mikhala Wolsgaard-Iversen, datter af den amerikanske jazzsangerinde Rosita Thomas og jazzekspert og tv-mand Henrik Wolsgaard-Iversen. 

Mikhala Wolsgaard-Iversen taggede allerede 20. juni sine “sorte venner og kolleger i musikbranchen” på sin Facebook-side og spurgte dem:

“Hvordan ville I have det med at komme til Copenhagen Jazz Festival, og så er det her jeres festivalplakat?” skrev hun og fortsatte:

“Dette er ikke tidspunktet at lege med vores værdighed i vores musik – jazz!” 

Groovy har forelagt kritikken for Copenhagen Jazz Festival, som henviser til et officielt statement, hvori der bl.a. står:

“Vi står fuldt ud bag årets kunstner Jack Kabangu, og det værk han har skabt til årets festival. Og selvom vi ikke deler kritikernes fortolkning, så anerkender vi uenigheden og tager den til efterretning.”

Der er desuden en fyldig kommentar fra Jack Kabangu, hvor han fortæller om baggrunden for plakaten, sin måde at arbejde med kunst på og sine inspirationskilder, som bl.a. tæller den amerikanske billedkunstner Jean-Michel Basquiat, hip hop og reggae.